|
|
|
1. runde i vinterturnering 2015/16.
Ufff allerede. Det er både godt og skidt. Skidt fordi sommeren
er slut, den gik bare al for hurtigt. Til gengæld bliver det
igen godt at samles søndag efter søndag i Tee-Club til en god
gang lir/mopning og nogle gode skæve golfslag....
6 mand var fremmødt til sæson premiere på vores lille
vinterturnering. Dagen startede med tåge, men lidt lunt og
stille vejr. Senere fik vi også solen at se.
Hold 1: Ervin, 9-jern og Jimmi.
Hold 2: Ole, Palle og Niels
Spørger man om spektakulære slag, ryger det ud af folk "Erviner"
"Erviner". Det vil sige at en del bolde blev slået direkte ud i
skoven og kastet tilbage på fairway. En god trold som Ervin
siger.
Ervin lavede birdie på hul 6 og Palle snuppede en på hul 15.
Apropos Palle. Brok over putteren næsten hele vejen rundt. Ingen
korte ville i. Men så holede han da lige en 8 meters på hul 15
og så var ikke mere brok over den putter.
Længste drive på hul 9. Hold 2 stod og så på at 9-jernet
plantede kæppen for længste drive. (Ja vi ventede meget på den
bold) Den var vi meget imponeret af. Det kan ikke passe sagde
Ole. Nu skulle den godt nok have en i røven, mente Ole. Desværre
lidt for meget, for den hookede ud til jernbanen. Undertegnede
ramte rigtigt og ikke mindst på fairway. 9-jernet så det og tror
der kom en tåre ;-)
Nærmest hul.
Her var der klasse forskel på de 2 hold ;-)
Kan nogen få øje på boldene fra hold 1, nej de lå alle spredt
ca. 50 m fra green.

Hold 2, ja det var klasse.

Det fremgår af
billede, hvem der var nærmest.
9-jernet slap bedst fra dagens runde med samlet 33 point.
Ligeledes var han bedst på både for 9 og bag 9 og har dermed
lagt sig suverænt i spidsen fra dag 1.
Ak ja - 9-jernet eller er det "byggemand BOB". Både han og konen
er meget glade for håndværker sættet han vandt i Tyskland. Han
har egenhændigt skruet 4 skruer ud i det nye køkken. Konen var
vildt imponeret.

Per var ikke med idag. Han havde valgt at gå caddy for Liv i
dagens hulspils finale for damerne. Desværre tabte Liv.
Per har fået et godt tilbud fra Live & Play. De som har tilmeldt
sig turen i uge 10 er med på den. Ervin spørger dog om der er
prisreduktion for "ikke golfere". Uanset om der er eller ikke,
er både ham og Jytte med.
Update: 21:51 Jeg erfarer nu at jeg må have hørt forkert på
dagens møde angående turen sydpå i uge 10. Var af den opfattelse
at alle var med på Per´s nye forslag. Desværre var det ikke
tilfældet, Ole har meldt fra. Om det er destinationen eller
andre årsager ved jeg ikke.
Ses. næste søndag i Faaborg.
/web
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|