|
|
|
1. runde i vinterturnering 2014/15.
Så var der premiere på vores vinterturnering i et
aldeles fornuftigt golfvejr. Fantastisk på denne årstid. Runden
var henlagt til Sct. Knuds Golfklub.
Fairways var rigtig fine og der var stadig masser af tril
og rul. Men greens er noget værre-værre noget. Desværre
var de også lige blevet prikket. Så b.l.a. undertegnede fik lavet et
par "McIlroy´er".
4 mand til start. 9-jern, Hornet, Ervin og undertegnede.
Højdepunktet på runden var Per´s eagle på hul 12. Et drive og
derefter et 9-jern, bolden landede lidt fra pinden og trillede
stille og roligt i koppen. Sådan og 5 point til kontoen, som var
i underskud.
Næste højdepunkt var genopfriskning af regler. På hul 14 var
9-jernet uheldig og lavede en "lille" slice i 2 slaget. Den
hoppede ud i rød hazard. Undertegnede råbte "røde pæle" men det
blev vist ikke hørt. Ervin som åbenbart synes at 9-jernet var
kommet for tæt på, anbefalede at "tage en med" og det gjorde
9-jernet. Hov det kan man ikke, når bold er i rød hazard, så der
kunne kun være tale om en NY bold som var sat i spil. Det endte
så med en streg på hullet for 9-jernet. Mange måder at lære
regler på - dette var den hårde måde ;-(
Som længste drive havde vi valgt hul 4, med vinden ind i røven.
Den snuppede Per.
Nærmest hul var 13. Her var Ervin eneste på green, men under
store protester fra 9-jernet, som var meget tættere på, men det
var på forklædet. Han var aldeles uenig i den påstand som han nu
kan være......
Alt i alt en super hyggelig runde, med masser af humor, mopning
og med den "rigtige" vinder ;-)
Dejligt at spille "Tee-Club" runde igen, efter en aldeles
fortræffeligt sommer. Den vinterturnering er nu engang med til
at gøre den mørke tid, lidt mere overskuelig.
Ses næste søndag på Vestfyns Golfbane.
/web

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|