|
|
|
22. og sidste runde i vinterturnering 2013/14 -
Afslutningsfrokost hos Palle og frue
En helt igennem fantastisk vinterturnering rent
vejrmæssigt, fik idag sin afslutning.
Vi har haft 22 spilledage, hvoraf en er afviklet hos Simgolf
Odense. Den ene aflysningsdag tilbragte 4 mand i Svendborg
Indoor Center.
Lars har haft 21 spilledage, 9-jernet og web lige efter med 20
spilledage.
Dagens vejr bestod af, tæt tåge på de første 10 huller,
hvorefter den lettede en del.
Lidt støvregn og 8-11 grader.
Alle 7 mand og en gæst (Jimmi) deltog på
afslutningsdagen.
Dagens spilleform var Svensk Slagspil, hvilket ikke
alle var OBS på. Udregning af dagens resultat er baseret på
slagspil. Da der var vilde protester, som ikke tages til følge,
er der alligevel lavet en udregning på stableford point også.
Det ændrede IKKE
en bønne på dagens resultat. Så resultatlisten som er
online er baseret på DAGENS SPILLEPLAN.
Dagens slag stod Palle for. Fuld hammer på et drive.
Længde på bold fra Tee-sted 75 cm. Teen så man aldrig mere.
Langt ud på banen.
Per lavede 2 birdies og Lars 1 enkelt.
Det kører bare for 9-jernet i øjeblikket. Hul 11. 3
slag i højre greenbunker. 4 slag flæk hen over green og næste
greenbunker, for derefter at ramme grevens stendige, blive slået
tilbage i den retning hvor den kom fra og lande 50 cm på
nordsiden af den midterste greenbunker. 5 slag chipper han så de
15 m ind i koppen og dermed 5-2. Hvor svært kan være? Golf kan
være nemt ind imellem.
Dagens spil ændrede ikke meget på slutstilling. Ervin havde en
fin dag, som betød at byttede plads med Palle. Iøvrigt er det
første gang vi løber ind i en delt 1. plads for dagens runde.
9-jern og Ervin spiller i samme hcp og endte begge med 12 point.
Palle og Lis havde inviteret til afslutnings frokost.
Super fint arrangement som vi alle siger 1000 tak for.
Under middagens fortalte undertegnede om et RYDER CUP
arrangement mod SWINGERS. Det faldt i god jord hos alle.
Undertegnede snupper kaptajn rollen og i bedste RYDER CUP stil,
udnævnt Per til VICE-kaptajn. Mit håb er at vi får det afviklet
en lørdag i juni måned.
For at være på lidt på forkant, synes jeg det kunne
være en god ide, at notere i Doodle kommentar, hvis der er nogen
lørdage man IKKE kan.
Satser på at vi snupper en træningsrunde med foursomes, - en
tirsdag i maj kl. 16.30 når damerne har slået ud.
Undertegnede og Lars (Proshop/Swingers) aftaler de endelige
proportioner for matchen.
Den årlige efterårstur. Dato fastlagt. 24.-25.-og 26. oktober.
Alle mand arbejder på at få lavet så billig en løsning som
muligt i DK. Årsagen skal findes i at de fleste vist ønsker at
vi kan gentage den helt igennem succesrige tur til Spanien.
Vi fik præmieret top 3 i vinterturneringen. Speciel præmie fra
Per til 3. pladsen. En bronzeret golfbold.
Per synes også det skulle være på vores afslutningsdag at "The
Ugly
silver pitcher"
skulle uddeles. Han fandt at Palle havde lavet noget til klubben
som ingen andre havde fundet på. En klubsang. Den fik vi sunget
og Palle modtog "The Ugly
silver
pitcher" med applaus.
Inge (Lars´s viv) havde lavet et kunstværk. En bag, golfbold som
var teet op på et vinglas. Det var jo noget apropos til
9-jernets fantastiske udslag på hul 18 i Spanien, hvor bolden lå
på en øldåse.
9-jernet fik gaven for sit fantastiske arbejde, med vores tur
til Spanien. Han havde bare styr på alle detaljer. HVEM SKULLE
HAVE TROET DET!
Håber hurtigt at få styr på de billeder som blev taget hos
Palle.
Tee-Club har 5 års fødselsdag lørdag den 27. september. Kunne
det være en idé at tyvstarte vinterturneringen den dag? Der er
afslutningsturnering om søndagen.
Der ryddes op i Doodle.
Håber jeg har husket det meste.
/web

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|