|
Kanon Tour....
Første dagen startede med pakning af biler og et
flot morgenbord hos Flemming og Marianne.
Alt foregik efter programmet (næsten) incl. masser
af mistede bolde under de 2 dages golfrunder på
Sønderjyllands Golfklubs og Rømø Golf Links baner.
Vejret var simpelt helt perfekt. Høj sol og moderate
vindstyrker begge dage.
Slagspillet på 1´ste dagen slugte dog lidt mere tid
end beregnet og den planlagte putte konkurrence
måtte desværre aflyses af tidsmæssige årsager.
Vel ankommet til Rømø gik "den skøre kok" igang med
tilberedningen af maden. Han dirigerede med
tropperne så alle deltog på den ene eller anden
måde.
Mad og de våde varer var perfekte.
I år var der desværre ingen som havde sørget for
lagkage via HIO på bagerens hul. Men "den skøre kok"
synes ikke vi skulle snydes, så han havde
egenhændigt selv indkøbt en til kaffen. Tak for det.
Den skøre kok, som oven i købet også scorede bedst i
dagens slagspil, havde i løbet af året været på
loppemarked og fundet en sølvagtig genstand (kande)
med indgraverede golfspillere. Denne synes han
skulle være en vandrepokal som den udvalgte SKULLE
opbevare på den mest synlige plads i hjemmet det
næste år.
Kriteriet for den udvalgte: En god indsats for
klubbens ve og vel. Undertegnede takker fordi jeg
får lov til at se på den HVER dag det næste år.
Den årlige generalforsamling foregik i god ro og
orden med diverse meningsudvekslinger og der blev
vedtaget nogle justeringer diverse steder.
Referent var træt ved 1 tiden, men det forlyder at
det blev ret sent inden de sidste "tørnede ind".
Mandagens Stableford spil var som sidste år præget
af om man kunne ramme fairway. Hvis ikke - var bold
VÆK................... Skulle referenten med det
kraftige hook hilse og sige.
Bække, åer, vandløb og søer krævede også
sine bolde. Enkelte havde dog fundet fidusen med at
ramme fairway. Det kan aflæses på resultatlisten. En
af dem mener oven i købet at det må være sidste gang
at Rømø spilles. DEN ER SIMPELTHEN FOR NEM.
Godmorgen mand økseskaft.
Efter spillet på Rømø fik vi forholdsvis hurtigt
regnet resultaterne sammen og fik foretaget en
præmieoverrækkelse. Ole tog 1. pladsen.
Efter den seance fik vi bilerne pakket og efter lidt
kørsel frem og tilbage, (efter glemte sager) gik
hjemturen ganske smertefrit.
Vi glæder os allerede til næste års TOUR.
Sandsynligvis til de svenske baner.
Hygge/Fore
Webmaster.

|