|
|
|
20. Runde i vinterturnering 2014/15.
7 mand til start + en enkelt gæst, Leo som dog opgav
undervejs, da han fik problemer med bentøjet. Vejret, lidt
råkoldt, overskyet 2-4 grader og 6-8 m/s fra øst. Men dog
fantastisk at banen står så flot som den gør, på denne tid af
året. Greens er jo allerede nu, som de plejer at være i sidst i
april.
Efter planen skulle der spilles Texas scramble, men da vi var
ulige antal undlod vi det. Vi havde dog en gæst med, som gjorde
at vi kunne have gennemført. Godt vi valgte slagspil fra gul, da
gæsten gik ind. I forbindelse med scramle og hulspil har
undertegnede tidligere lavet en side med nogle forslags
ændringer til de 2 spil. Dem har der ikke været respons på, så
det betragtes som dødt. I stedet foreslår jeg nogle ændringer
til næste års spilleplan, som kan drøftes på generalforsamling.
Siden "Forslag" bruges til dette. Hvis andre har forslag til
justeringer, så skriv på doodle, herefter smider jeg det ind på
siden "Forslag".
Som jeg omtalte på hul 1, spillede jeg en runde med 3 kyllinger
i fredags (Troels Segel i -5 efter 7 huller. Desværre mistede
han momentum og endte i brutto 71. De øvrige 2 x 37 og en i 28
point, 3 timer og 10 min, herlig runde). De havde et
tiltag, som blev foreslået på denne dag. Der var lidt usikkerhed
omkring alle havde hørt det, så nogen spillede med det og andre
ikke. Men fremover er det gældende og er skrevet ind i vores
vinterregler.
Teksten:
Indført den 15.02.2015.
Når bunkers er i spil i vinterperiode, må bolden løftes i
bunker, der må rives på stedet og bolden placeres herefter på
samme koordinater, hvorfra den blev løftet.
(Intet med golf og gøre, men ens for alle. Dyrene er ikke flinke
til at rive efter sig)
På denne dag var scores rigtig gode. Mr. X Jensen var aldeles stabil på hele runden og gik en runde
med nettoscore 72 og 36 stableford point. 9- jernet var noget
fortørnet over at han kun blev nr. 7 på for 9, når han havde
samlet 17 point. Noget af forklaringen er måske at han gik fra
paradis til helvede på 2 huller. Birdie på hul 6 og en 10´er på
hul 7.
Lars lavede ligeledes en enkelt birdie på hul 10.
Da stableford score var rimelig god, nævnes den lige her:
Lars 36, Flemming 35, Palle 35, Niels 34, Jimme 31, Ole 29 og
Ervin 26.
Længste drive var Ole og Lars tog nærmeste hul.
Vi havde et hængeparti fra sidst med længste drive. Der er
opmålt med google maps, slået cirkelslag med passer, sat mål af.
Der er kontrolleret med yderligere en gps opmåling. I begge
tilfælde kan det ikke afgøres. Begge drives er opmålt til 217 m.
Det er aftalt at der deles i porten. 0,5 point til hver.
Fra dagens runde: Ser det ikke ud som om at Jimmi slår ud fra
rød tee på hul 9?
Det var måske Jimmi der havde øl med? Eller var "en enklet" på
12 tee, måske boden?. Smagte dejligt - Tak.
Så lige et foto fra sidste søndag på hul
4, hvor 9 - jernet ifølge forlydender stod og græd. Turde ikke
gå ud på isen efter sin fine nye gule bold.

/web
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|