|
15. Spillerunde -
Simgolf. Opdateret søndag kl. 22.00
3 Tee-clubber og 1 gæst tilmeldt. Undertegnede måtte
dog melde fra p.g.a influenza.
Dagens rapport indløb på sms kl. 13.41. Indtil der kommer noget
mere får denne lov at stå, dog uden at blive tilføjet på
resultat siden. Rygtet melder om at den skal tages med et gran
salt.
SMS:
Live scores: Ervin 13, Leif 28, Flemming 40. Flemming 2 x
tættest hul og længste drive. God bedring. 9-jernet.
Ganske rigtig. Ovenstående var en omgåelse af sandheden.
What a cold day. Så turen gik til Simgolf. Stableford og
gul tee.
Webmaster var blevet meget syg og skulle passes af konen - igen,
det lille pus. Golfuenza havde han fået. Så afsted drog kun
Erwin, Leif og Flemming. Men højt humør i Citronen (lidt beskidt
efter Wagrain turen, men OK den ku' da køre og der var varme på
- så tak til Leif for kørsel (og tusind tak for trøste præmie
thekrus- og golfbold-wagrain))
I mangel af web-masters talent for organisering af bane havde
Erwin valgt en spændende bane et sted i British Columbia,
Canada. Det siges, der er høje bjerge der i Rocky Mountain. Det
mente Simgolf også og antydede forsigtigt, at banen og greens
måske var "lidt" kuperede. Men det skulle prøves.
Erwin lagde ud og var straks bagud på hul 1, men fik dog et ½
point. De næste 2 huller blev der badet, droppet og bandet. Og
så pludselig ramte en russisk Erwin-meteor banen (meget aktuelt)
og væk var den. Ups ikke uheldigt med den score. Meget
belejligt.
Så vi fik en ny bane Covered Bridge Golf Club, Indiana, United
Bluf. Erwin havde ikke valgt den. Se det var straks bedre - for
Erwin. Allerede på hul to lavede Erwin 3 point og så på hul fire
4 point. Det overvandt Leif og jeg aldrig. Første ni huller gik
til Erwin med 21 point, Flemming 19 og Leif 16.
Så tog fanden ved Leif, der gik i scoremode. Erwin i
slappe-af-mode og Flemming i off-mode. Så hul atten kunne afgøre
matchen. Alle spillede helt af H..... til på hul atten - rene
nerver og en skønhed på nabobanen gjorde udslaget. Men et kort
put til Erwin reddede lige hans ære på de 18 huller. Flot
spillet af Leif på de sidste ni med 21, Erwin med 17 (suk) og
Flemming nede på 16 (endnu mere suk).
Så dagens vinder med flot spil blev Erwin med 38, Leif lige i
R.... med 37 (synd Leif) og Flemming med latterlige 35 (det
skyldes dog udelukkende at webmaster havde reguleret mig to ned
efter sidste elektrongolf - snøft).
Ingen kunne ramme greens på tætteste huller. Flemming havde det
korteste drive på 14, men var til forskel fra long-hitterne på
fairway. Så et ekstra point til Hr. Schmidt (fik du den
web-master).
Det var nok sidste gang i denne vintersæson på Simgolf, for nu
bliver det snart varmt.
Referat
9-jernet
Ps. fra webmaster. Lige en lille justering i vinter hcp. til
Ervin ;-)

|
|
|
|