|
|
|
6. spillerunde. Næsten sommerligt... |
|
Sidste søndag frost og vinterbane. Denne søndag
startede med dis og tåge. Men hurtigt kom solen
igennem, stort set ingen vind,
trøjen kunne smides - næsten sommerligt. Herlig
runde i godt selskab.
Vi var 5 til start - 1 x 3 bold og 1 x 2 bold.
Desværre mistede vi en mand undervejs. På hul 6 fik
Per et hold i ryggen p.g.a. en forkert bevægelse.
Skulle vist finde en bold under nogle buske... Hvad
skal en bold også der.....
På hul 9 slog vi os sammen til en 4 bold.
Nærmest hul 2 - Ervin. Ingen andre kunne ramme
green.
Længste drive hul 3 - Ole. Kun Per og Ole på
fairway. Resten fik lidt for pengene. Vi brugte
banens bredde.
Nærmest hul 15 - Ole igen, igen. Ervin kunne dog
også ramme green.
Ole har fundet formen og spiller ganske stabilt i
øjeblikket. 19 på for 9 og lidt ned i vores vinter
handicap igen. Han mister dog ingen slag.
Torben havde endelig fundet vej til anlægget igen.
Håber han møder lidt oftere op, så vanker der
røvfuld hvis han finder lidt mere stabilitet.
Bag 9 tog undertegnede sig af, med mange farver på
kortet.
9 jernet havde lørdag været til 40 års jubilæums
fest i København. Var så flink at ringe kl. 04.15
for at fortælle at han ikke mødte op idag. Det var
dog kun konen som hørte telefonen ;-) Om det var
derfor at 9 jernet var så elskværdig at møde op med
kaffe, rundstykker og ost efter runden vides ikke,
men en rigtig hyggelig afslutning på dagen. Tak for
det.
Vi fik også lige rundet klubbens beslutninger
omkring vinterbaner.
Vi var alle enige om at spille sommer- tee/
sommer-greens på 9 huls banen, når 18 huls overgår
til vinterbane med vinter-tee/vinter-green.
Der er foretaget en lille justering på stillings
betegnelse i menu punktet "spillere" Ervin påstår
han ikke er direktør, men noget andet noget, som jeg
ikke lige kan stave til....... Men finder nok ud af
det, hen af vejen.
Note: I resultatlisten for den gennemgående
turnering, er der link på hvert navn. Under det link
skulle ens scorekort gerne komme frem. Har slettet
de foregående år, så det kun er for den igangværende
turnering som kan ses.
Hygge/Fore
Webmaster.

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|