|
|
|
6. runde i vinterturnering 2016/17.
7 mand fremmødt i fantastisk vejr. Dog let rimfrost fra starten,
men det tøede hurtigt op. Sol fra en skyfri og super blå himmel.
Let vind. Skønt november vejr.
Spektakulære slag, episoder var der vist ingen af, udover
følgende:
Per birdie på hul 6 - put på 8 meter. Blev faktisk skridtet af
fordi en anden lå 1,2 meter kortere. Per fik birdien, den anden
noteret som par og nærmest hul.
Samme hul 6. Ole holer sit bunkerslag ligeledes til birdie og
flueben for sandsaves
Hul 7 og 16. Undertegnede holer ca. 1,5 meter put for birdie på
begge.
Idag var spillet generelt på det jævne. En enkelt spillede dog i
en anden "LIGA" og kom rundt i 77 brutto og 40 point. Det koster
så lidt på handicappet, men det var fedt med en runde hvor der
blev spillet tæt på mange pinde. Det var IKKE driverens
fortjeneste skulle jeg hilse og sige.
Nr. 2 på runden blev Ervin med samlet 32 point og nr. 3 9-jernet
med 29 point og ikke 30 som der står på scorekortet.
9-jernet skriver, skriver og skriver på doodle: "Jeg
har altså tilmeldt mig et AOF hold i at føre scorekort."
Ja det er meget godt. Hvad med et læse kursus? Måske et par nye
briller?
Troede at problemet var løst, efter at en mand i hver bold skrev
"alle" scores ned som en ekstra kontrol foranstaltning. Vi er jo
"gamle nisser" - 9-jern.
Skutte for sjov der bliver bedt om at få scorekort med hjem så
de kan granskes lidt i kanten, for det er nødvendigt....
Hvergang er der et eller andet galt.
9-jern har 17,0 i hcp. 16,4 til 17,2 giver 16 sph fra tee 54.
9-jernet har spillet med 17 slag. Der er fratrukket 1 point på
hul 6. Fra 4-2 til 4-1. Det gør at Lars og 9-jern bytter
placering på for 9 i forhold til det vi noterede til
efterslukningen. Skamme-skamme-skamme.
Synes altid 9-jernet kommer galt afsted på den ene eller anden
måde

Per var ikke helt på toppen idag og han vidste hvorfor. Noget om
et morgen ritual der missede idag. Ak ja, mange sportsfolk kan
være lidt overtroiske når noget ikke lige er som det plejer.
Gnæk, gnæk, gnæk.
Vi diskuterede lidt spille tidspunkt. Flertallet var på grund af
årstiden og rimfrosten mest varm på at skyde den 1 time. Men
ikke alle og som 9-jernet "råber" om på doodle, så er
tidspunktet vedtaget på general forsamlingen og man må leve med
det som det er. Så det er fortsat kl. 09 der er spilletidspunkt.
For satan sku og helvede. Var lige inde og justere handicap for
undertegnede. Så opdager jeg at både Palle og Ervin har ændret
handicap. For Palle er det kun i for idag der er sket ændring i
sph. Men for Ervin er det muligvis 3 spillerunder der skal
rettes. Så der kommer mange justeringer. Det rettes ind i næste
weekend. Orker ikke at rode mere i det nu.
HUSK AT RETTE SCOREKORT TIL EFTER VINTERREGULERING!!!!!
Tjek venligst jeres egne scores på resultatsiden. Der sker også
nogen gange simple fejl her.
Ses.
/web
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|