|
|
|
Som web oplevede Touren til Spanien. (på opfordring af
Ole og Palle)
Alle var fremmødt rettidigt i Billund, med Tourmål i
Spanien. Alle Tee-Clubber i de nye røde jakker - næsten. Per
synes ikke der burde være behov for vintertøj, der hvor vi
skulle hen. Men flotte var vi sku. Familien Nima var desværre
blevet forhindret p.g.a. et dødsfald i nærmeste vennekreds. De
fik ændret afrejse til mandag-mandag. Super.
Hotellet:
Perfekt til vores brug. Intet at klage over.
Beliggenhed lige ud til banen. Halvdelen med udsigt til hul 17
og den anden halvdel havde udsigt til hul 18.
Der var Golf TV i fællesrum/bar, samt bord til Pool. Som det
fremgår af fotos (kommer senere) blev det også benyttet.
Maden:
Morgenbordet var helt i top. Betjeningen ligeså
(selvbetjening). Der blev også lige plads til at smutte et par
klemmer i lommen til senere brug på dagen. Helt perfekt.
Aftensmaden var ok. 3 retter. Rød/hvidvin helt i top. (her
kommer der vist lige en regning)
Aftergolf:
Aldeles fortræffeligt. Højt humør og
masser-masser-masser-masser af grin. Baren havde så rigeligt af
alt. Irsk kaffe, gin/tonic, rom, øl - ja udbuddet var ubegrænset
og det gled ned i gode mængder.
Selskabet:
Næsten alle kendte jo hinanden i forvejen, så ingen
overraskelser her. Masser af mopning. Nogen snakker meget, andre
mindre, så pengene passer... En enkelt var ukendt for de fleste.
Jytte (Ervins kone), hun elsker bestemt ikke golf, men hun var
et utroligt dejligt bekendtskab og gled helt naturligt ind i
omgangstonen. Det er jeg ret sikker på at andre "ikke golfer
koner" også ville gøre. Så mit håb er at ALLE
Tee-Clubbere incl. koner kan komme af sted en anden gang. Det
vil gøre det lidt sjovere for "ikke golfere".
Det får mig til at komme med 2 forslag.
1:
Vi begynder allerede nu at snakke om eventuel tur og dato,
således det kan lægges i kalender.
2:
Vi finder en fredag eller lørdag i sommerens kerne og spiller en
runde golf (Svendborg). De koner som spiller golf, spiller med.
Når vi er færdige, støder de ikke spillende koner til og vi
snupper en forudbestilt ret (måske grill) med rigelige mængder
drikkevarer. Ved at afholde det i klubben er alle på udebane. På
den måde kunne de lidt skeptiske koner se de ukendte lidt an og
vurdere om de ville kunne holde ud at være sammen med os andre
en uges tid.
Håber at andre også synes dette kunne være en god
idé.....
Banen Isla Canela:
Greens og bunkers var stort set et kapitel for sig
selv. Personligt mener jeg aldrig at have set Svendborgs i en
lignende stand. Normalt er de rigtig gode når vi kommer et par
måneder længere frem. Helt tætte og lynene hurtige. Nogen kunne
finde ud af det og andre ikke. Deriblandt undertegnede.
Bunkers blev maskinrevet en del gange i løbet af dagen.
Kanterne/skråningerne stod perfekt hele dagen igennem.
Fairways var noget tynde, selvom der blev vandet ind imellem.
Ude under træerne var der oftest bar jord. Det havde de en lokal
regel for. 24-2. Lempelse. Men den regel var der mange
fortolkninger af og efter et par runder blev vi enige om at
spille uden den regel. Spil bolden som den ligger eller tag et
drop og dermed straf.
Banens sværhedsgrad ligger vel i den tunge ende. Mange steder
hvor bolden kunne blive opslugt af vand og beplantning. Der
forsvandt mere end 1 bold per runde.
Træningsforholdene var helt i top. (for nogen hjalp det ikke en
skid....)
Banen La Monacilla:
9-jernet fik arrangeret med Green2green, at vi spillede
en anden bane ca. 35 km væk. Britt - Ervin og Nima stod for
transporten i hver sin bil. Meget spændende bane som alle vist
gerne ville spille igen. Igen gode greens, men meget bedre
fairways end på Isla Canela. Her var der også en del vand i
spil.
Spillet:
Det gik op og ned for næsten alle. Men en enkelt var
dog helt i særklasse. Per havde arrangeret en turneringsform
over 4 runder. Helt udsædvanligt vandt samme mand dem alle. Lidt
af et særsyn. 9-jernet var helt suveræn. I hans handicap gruppe
er normen at 25% af runderne ligger i buffer eller bedre. Han lå
i 100 % vistnok.. Kender ikke det eksakte point tal for
runderne. Så mon ikke han rasler heftigt ned i handicap i løbet
af et par runder, med mindre han vil kaldes HJO.
Der blev spillet minimum en runde hver dag. Per/Ervin og Britt
sprang dog sidste dagen over. Ligeledes havde begge par lejet
biler og valgte at snuppe en dagsudflugt til Sevilla.
Så deres manglede runder snuppede 9-jernet, Lars og undertegnede
på sidste dagen. Det vil sige, vi fik 36 huller. Var inde kl.
18.50. Bussen gik kl. 19.30, så bad og pakning gik i rekord
fart. 9-jernet var dog klar til at gå ind på hul 17. Der var
IKKE mere i benene. En del af os snuppede en ekstra 9 huls runde
nogen af dagene.
Når vi spiller så mange huller, vil der jo komme en del
spektakulære slag/episoder. Det der falder først for er
9-jernets fantastiske shot, hvor han lander lige oven i en
palme. Vil fremgå af fotos senere. Ligeledes hans slag på et par
5 hul, hvor bolden lander i en hazard uden vand, løber 150 meter
i beton renden, rammer et eller andet og springer op og ind til
green. Vist til en par. Web havde et lignede slag, den løb dog
helt til enden og ned i et hul. Kunne så gå de 150 meter tilbage
hvor den krydsede og droppe der. Også foto i den situation. Der
er sikkert mange flere af den slags finurligheder.
Vejret:
Koldt om aftenen/natten/morgenen. Da vi slog ud omkring
10.15 var temperaturen ca. 14-15 grader for at stige til ca.
18-19 stykker. Det var shorts og polo vejr de første 6 dage. Den
sidste aften begyndte det at regne og det var i stænger. Det
fortsatte hele natten til fredag morgen kl. ca. 09.00. Vi valgte
lidt mere tøj denne dag, men det kunne vi have sparet os. Igen
en herlig dag med næsten ingen vind.
Næsten alle fotos er i hus. De sidste fra Per får jeg imorgen.
Så i løbet af tirsdag aften er de forhåbentlig online.
En lille appetitvækker på det gode humør
her....
Der er en dværg i midten som prøver at trykke de 2 øvrige ned i
jorden. Som det ses.. mislykket projekt. Men trods det "stjerne
humør" på drengene.
Alle Tee-Clubber mødes jo til vinterafslutning næste søndag. Her
er mit håb at en eller anden kan få rettet mundvigene lidt mere
i modsat retning hos 9-jernet, for han hygger sig vist lidt
rigeligt i øjeblikket.
Der kunne sikkert skrives meget mere, men synes jeg er nået lidt
rundt om det meste.
Der tages forbehold for tyrk og slavefejl.
/web

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|